Eremitageslottet holder lukket for vinteren
Eremitageslottet holder vinterlukket fra 31. oktober 2020. Vi ser frem til at byde dig velkommen igen i 2021.
På toppen af Eremitagesletten ligger det fine barokslot, Eremitageslottet, med den flotteste udsigt ud over Dyrehaven.
Tag med indenfor og se Christian 6.s perle af et jagtslot. Hør om de vilde og dramatiske parforcejagter, der udspillede sig rundt om slottet, og om elevatorbordet, der gav slottet sit navn.
Eremitageslottet kan besøges på en omvisning fra juni til august. Fra april til oktober kan grupper bestille private omvisninger.
God fornøjelse.